Reformer træning

Core Træningscenter 931.jpg

Hvad er reformer træning?

Først og fremmest er Reformertræning en meget effektiv træningsform. Både under og efter træning vil du mærke, at du får brugt nogle andre muskler, end du er vant til. Reformertræning er sjovt og udfordrende og kan varieres i det uendelige. Du bliver udfordret på din styrke, udholdenhed, koordination og balance.

Reformeren er oprindeligt udviklet til Pilates, men bruges hos CoreBalance til fysioterapeutisk træning og funktionel træning. Tempoet kan være højt eller lavt, alt efter hvilket hold du vælger.

Hos CoreBalance har vi valgt at tilbyde fysioterapeutisk træning på Reformeren fordi det er et fantastisk redskab til at styrke og stabilisere kroppen, til genoptræning og til mobilitetstræning.

Ved Reformertræning laves alle øvelserne på én og samme maskine – Reformeren. Det er en maskine udstyret med en vogn, som bevæger sig frem og tilbage. Du er placeret på vognen liggende, siddende eller stående. I den ene ende af vognen sidder der 2 stropper, som du kan holde i med hænder eller fødder, og derved kan du flytte vognen og din egen vægt. I den anden ende af vognen sidder der 5 fjedre af varierende styrke, som sættes fast i vognen for at give modstand.

Core Træningscenter 036.jpg
IMG_2225.JPG

Alt efter hvilken øvelse og hvilken træningstilstand du er i, justeres fjedrene let, så det passer til dit niveau, så du kan udføre øvelsen korrekt, og så du udfordres. Alt efter træningstilstand og hensyntagen til evt. skavanker kan din udgangsstilling til den enkelte øvelse justeres, så den passer præcist til dig og dine behov.

Reformeren blev oprindeligt udviklet af Joseph H. Pilates i 1920'erne, siden da er træningen og maskinerne udviklet meget.

Kom og prøv Reformeren, du risikerer højst at blive afhængig!

Send forespørgsel på prøvetime her: Gratis prøvetime

Kontakt CoreBalance

Vil du gerne vide mere eller brænder du inde med et spørgsmål, så tøv ikke og tag endelig kontakt.

Jeg vil hellere end gerne hjælpe!

Kontakt Marianne på: 

Core Træningscenter 217.jpg